Nørre Snede-Kollemorten

Udvalgte oplevelser på etapen

Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Gudenåens Udspring
Når du begiver dig ud i det fantastiske naturområde omkring Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Gudenåens Udspring, træder du ind i en verden af skønhed og eventyr. Her kan du tage en tur langs de smukke vandreruter, hvor du kan nyde synet af det gamle badeanlæg og det rige dyreliv med råvildt og kronvildt.

Rørbæk Sø ligger tæt på Jyllands højderyg, hvor kilderne af landets to største åer, Skjernåen og Gudenåen, udspringer i damme dalstrøg med få hundrede meters afstand. Samme sted krydser Hærvejen ådalen midt i vandskellet. Søen er omgivet af en unik blanding af skove, engområder, plantager og hedearealer. Tinnet Krat og Kollemorten Krat udgør nogle af landets største områder af egekrat og dermed Danmarks oprindelige skove. Du vil tydeligt se, hvordan den magre jord og den stride blæst har sat sit tydelige præg på de små, krogede, forvredne egetræer.

Rørbæk Sø er en langsø, der opstod i istiden. I søen trives en mangfoldighed af dyreliv, fra gedder og brasen til den sjældne søørred. Her kan du opleve at svømme- og dykænder samles i efterårs- og vintermånederne, og vandet tiltrækker en mængde forskellige fuglearter, herunder vandstær, isfugl og fiskeørn.

Gudenåen er med sine 160 kilometer Danmarks længste vandløb og har sit udspring i Tinnet Krat og løber ud i Randers Fjord. Ifølge sagnet fik åen sit navn efter en ustyrlige fyr, der hed Gudar, som kidnappede pigen Else. Men med hjælp fra bække og kilder lykkedes det pigens far at befri hende, og Gudar fandt sit endeligt ved Randers Fjord.

Rørbæk Sø, 7323 Give

Se på kort

Margrethediget
Lige syd for Tinnet Krat gemmer Margrethediget sig, en 150 meter lang forsvarsvold, som står vinkelret på Hærvejen. Forsvarsvoldens oprindelse er indhyllet i mystik, for man ved ikke, hvornår den blev bygget, eller hvilken Margrethe, der har givet volden sit navn. Der er fundet rester af våben og stensatte ildsteder, og i selve diget er der endda fundet en kanonkugle af jern.

I 1861 satte Kong Frederik 7 en fredningssten ved diget. Det var en foreteelse, som ikke gik ubemærket hen. Historien lyder, at bonden Per Limkaster udtrykte sin utilfredshed over kongens handling med ordene: ”Di må fanden raspe mæ ætt gå å trej mi havrr nie”. Et mindeværdigt øjeblik, der giver Margrethediget en endnu mere farverig historie.

Når du besøger Margrethediget, kan du tænke over, hvilken Margrethe, der har lagt navn til diget.

Hærvejen 317, 7173 Vonge